Afmærkning

ViaTherm™ Longdot

Støjsvag Type II markering med høj synlighed

ViaTherm™ LongDot – vores nyudviklede vejstribe

Med ViaTherm LongDot får du det bedste fra to verdener. Via sit karakteristiske mønster kombinerer ViaTherm LongDot nemlig fordelene ved den plane (type 1) markering og den strukturerede (type 2) markering. Dette er muligt, fordi markeringen udlægges som aflange ”dråber” i forbandt, hvilket betyder, at regnvand drænes fra markeringens overflade. Dermed kan billygternes lys reflekteres i markeringen og sikre høj synlighed.

Nok se, men ikke høre

Samtidig medfører det unikke dråbelignende mønster, at bilernes dæk ikke rammer markeringens kanter. Det er normalt det, der larmer, når man kører over en struktureret markering.  

Takket være de lave støjgener kan ViaTherm LongDot bruges på veje, som normalt er udelukket fra at benytte strukturerede markeringer netop på grund af larmen. Det gælder f.eks. i bebyggede områder samt som centerlinje på motorveje.

Øget orienteringstid giver mere sikkerhed

Den såkaldte orienteringstid – altså den tid man som bilist har tid til at reagere i – er et vigtigt parameter for trafiksikkerheden. En forskningsrapport viser, at ViaTherm LongDot øger orienteringstiden i vådt og mørkt føre med 50% sammenlignet med plane vejstriber. Det er netop under disse vejrforhold at man desværre ofte ser, at orienteringstiden når under den nedre grænse for, hvad der er forsvarligt.

Bedre synlighed, færre støjgener og markant øget trafiksikkerhed er altså noget af det, som vores innovative vejstribe ViaTherm LongDot kan bidrage med på de danske veje.